Den danske regering har planer om at fjerne beskyttelsen på cirka ti procent af Danmarks Natura 2000-områder, heriblandt beskyttelsen af 1.700 hektar skovområder omkring Vemmetofte.

I Danmark er der udpeget 252 Natura 2000-områder. Som nr. 167 på listen står det 1.855 hektar store skovområde ved Vemmetofte i Faxe Kommune. Natura 2000-områderne er udpeget for at beskytte en række truede, sårbare eller karakteristiske dyr, fugle, planter og naturtyper.

Men nu har regeringen planer om at fjerne beskyttelsen på cirka ti procent af Natura 2000-områderne eller på et på et samlet areal svarende til Langeland. Miljøstyrelsen kalder reduktionen for en grænsejustering.

Et af de områder der står for at få beskyttelsen ophævet er område 167 ved Vemmetofte. Regeringen vil fjerne beskyttelsen af 1.700 hektar ud af de i alt 1.855 hektar. Habitatområdet er opdelt i tre delområder, heraf er den gamle dyrehave ved Vemmetofte Kloster samt en smal stribe skov langs kysten, udpeget som levesteder for billearten eremit.

Ifølge Natura 2000 planen for område 167 findes der også hvepsevåge, vandflagermus, skovmår og stor skallesluger i området. Alle er de afhængige af gamle træer med huller eller hulheder, hvor de kan opholde sig eller yngle. Det fremgår dog ikke af den oprindelige plan at der både havørn og rød glente nu yngler i området.

Regeringen foreslår nu at fjerne fuglebeskyttelsesområdet, med den begrundelse at ’arten (hvepsevåge red.) på udpegningsgrundlaget ikke findes i området’.

Skarp kritik fra DOF

Dansk Ornitologisk Forening (DOF) kalder det stærkt alarmerende og kritisabelt, at regeringen vil give landbrugets og skovbrugets store maskiner frihjul i naturområder, som er beskyttede af EU’s Natura 2000 bestemmelser.

DOF har sendt et høringsforslag til Miljøstyrelsen, der indeholder en nuanceret og skarp kritik af regeringens planer.

De finder det temmelig bemærkelsesværdigt, at Miljøstyrelsen kalder afbeskyttelsen af de mange Natura 2000-arealer for en ’grænsejustering’, idet der foruden landbrugsarealer udtages egentlige natur- og skovområder.

DOF’s lokalafdelinger har medvirket til høringssvaret ved et påpege stærkt uheldige konsekvenser for fugle og natur i en lang række områder over hele landet. I høringsforslaget kan man blandt andet læse:

– Det er for eksempel helt uhørt og beskæmmende for Danmark, at Miljø- og Fødevareministeriet foreslår at ophæve Natura 2000-beskyttelsen på Vemmetofte Skov ved Faxe Bugt, hvor der yngler både havørn og rød glente.

DOF er klar til at bringe sagen for EU-kommissionen

– Det er et uhørt angreb på EU-beskyttet natur, som hverken DOF eller BirdLife International har set tilsvarende i andre EU-lande. Derfor har vi også allerede nu orienteret Europa-Kommissionen om vores indsigelser, siger Knud Flensted, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).

1.500 protester fra hele landet

Planerne har været i offentlig høring i perioden 28. september 2017 til 3. januar 2018. I alt er der kommet 1.500 kritiske høringssvar.

Nu skal de mange indsigelser læses og behandles i Miljøstyrelsen, og i april skal forslaget godkendes politisk, hvorefter der vil blive trukket nye grænser for Natura 2000-områderne i Danmark.

Europa-Kommissionen skal endeligt godkende forslaget.

Læs DOF’s høringssvar her 

Afsnit fra høringssvaret om Vemmetofte Skove

’Som eksempel finder BirdLife/DOF det helt uhørt og stærkt beskæmmende for Danmark, at MFVM foreslår ophævelsen af et stort og væsentligt Natura 2000-område som Vemmetofte Skove.

Det forlyder, at begrundelsen fra MFVM er, at der ikke i en årrække er fundet ynglende Hvepsevåge i skoven, men ifølge DOF’s oplysninger har MFVM kun i meget begrænset omfang eftersøgt eller overvåget denne art i skoven.

Yderligere er MFVM udmærket bekendt med, at ynglende rød glente i en årrække i 1970’erne og senere (bl.a. sandsynlig ynglende i ATLAS 3 (2014-2017) var hovedårsagen til udpegningen af Vemmetofte Skove som EU-fuglebeskyttelsesområde, og ej heller denne art har været målrettet eftersøgt eller forvaltet i området af myndighederne, ligesom det fra ministeriets side i anden sammenhæng har været afvist at indføre beskyttelseszoner omkring hvepsevåges redetræer i statens egne skove, netop fordi det angiveligt er så vanskelige at lokalisere dem.

Rød glente blev ikke anført som udpegningsgrundlag, da den daværende Fredningsstyrelsen ønskede at hemmeligholde yngleparret, og da der på daværende tidspunkt ikke var fokus på betydningen af om en given art stod på udpegningsgrundlaget. Netop rød glente er en af de bilag 1-arter, der er ringest beskyttet af det danske Natura 2000-netværk, idet kun ganske få procent af den danske bestand yngler i fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget.

Yderligere kan oplyses, at Havørn (bilag 1-art) nu også yngler i Vemmetofte Skovene, der også er en meget vigtig lokalitet for biller, sommerfugle og planter (habitatområde)’.

FAKTA OM NATURA 2000

• Natura 2000-områder er en fælles betegnelse for habitatområder og fuglebeskyttelsesområder.
• I habitatområder skal man beskytte sjældne og truede dyre- og plantearter og særlige naturtyper.
• I fuglebeskyttelsesområder er beskyttelsen af udpegede fuglearter i højsædet.
• I Danmark er der landet over udpeget 252 Natura 2000-områder.
• Tilsammen udgør de danske Natura 2000-områder otte procent af landarealet og 18 procent af havarealet.
• De udpegede Natura 2000-områder er underlagt særlige regler, der skal beskytte arter og naturtyper.
• Det kræver derfor en særlig tilladelse, hvis man vil foretage sig noget, som kan påvirke naturen og miljøet i et Natura 2000-område.
• Som lodsejer i et Natura 2000-område skal man anmelde enten til kommunen eller Miljøstyrelsen, hvis man ønsker at foretage ændringer i driften eller indlede aktiviteter i det pågældende område.
• Grundlaget for Natura 2000 er EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv og habitatdirektiv.
• Disse direktiver forpligter EU’s medlemslande til at bevare flere end 200 naturtyper, 700 arter af planter og dyr samt godt 170 fuglearter.
• For hvert af de 252 danske Natura 2000-områder er der udarbejdet en plan med en opskrift på, hvordan man bedst behandler naturen.