Haslev

Region Sjælland sætter køb hos Atea i bero

Region Sjælland

– Lige nu er det svært at se, hvordan vi kan fortsætte samarbejdet med Atea. Det siger regionsrådsformand Heino Knudsen, efter dommene i Atea-sagen, hvor Atea er dømt for bestikkelse af tre tidligere it-chefer i Region Sjælland.

Region Sjælland sætter derfor alle indkøb hos Atea i bero, hvor det er muligt. Det sker mens konsekvenserne af dommen vurderes.

–  Vi vil nu nøje vurdere vores juridiske muligheder i forhold til vores kontrakter med Atea, siger Heino Knudsen.

Nødvendige indkøb ved uopsættelige behov, for eksempel for at sikre driften af regionens sygehuse, vil blive gennemført. Køb af it-udstyr, som Region Sjælland ikke kan foretage andre steder, gøres betinget, så købet efterfølgende kan ophæves.

Kommentarer