Haslev

Regionen har ikke fået topkarakter i vækstmiljø

Faxe Kommune: Region Sjælland ligger helt i bunden af en rangliste over landets regioner, når det gælder om at skabe gode rammebetingelser for vækstvirksomheder og entreprenører. 

Revisionsvirksomheden Ernst & Young, har en lavet rangliste over landets regioner, når det gælder om at skabe gode rammebetingelser for vækstvirksomheder og entreprenører. Det skriver dr.dk.

Her ligger Region Sjælland på en femte og sidsteplads, med Vordingborg og Stevns kommuner som de dårligst placerede vækstkommuner inden for regionen. De bedst placerede er Solrød, Holbæk og Lolland.

– En succesfuld vækstkommune er en, som forstår at prioritere erhvervslivet. Dernæst kommer, at man formår at tiltrække den velkvalificerede arbejdskraft, og her spiller adgangsforhold, infrastruktur, boligmuligheder og kommunens service en betydelig rolle, siger Ulla Brandt, chefkonsulent i Dansk Erhverv til dr.dk.

Den bedst placerede Region er ifølge Ernst & Young Region Midtjylland, hvor også landets bedste vækstkommune Herning befinder sig.

Kommentarer