Haslev

Regionsældreråd Sjælland er konstitueret

taburetter_stole_pladser

Faxe Kommune: Regionsældrerådet vil arbejde for at synliggøre rådet og dets arbejde i forhold til for borgerne i Region Sjælland

Mandag den 24. februar afholdt Regionsældrerådet sit konstituerende møde for rådet i den kommende fireårige valgperiode 2014-2017 i Region Sjælland. Udover at fordele pladserne i forretningsudvalget vedtog Regionsældrerådet en forretningsorden for det løbende arbejde i rådet.

Regionsældrerådet besluttede på mødet at arbejde for at synliggøre rådet og dets arbejde, både i forhold til for borgerne i Region Sjælland men også i forhold til regions- og kommunalpolitikerne.

Forretningsudvalget:

Steen-Kristian Eriksen, Holbæk, formand (genvalg)

Inger Glerup, Ringsted, næstformand

Lotte Petersen, Næstved, sekretær

Flemming Knudsen, Vordingborg, kasserer (genvalg)

Frank R. Taarup, Stevns, medlem

Børge Raasthøj, Solrød, suppleant

Der er 17 kommunale ældreråd i Regionen Sjælland og de er alle medlemmer af Regionsældrerådet. Regionsældrerådet fungerer på baggrund af en vedtaget forretningsorden og vedtægter, og der vælges et forretningsudvalg på fem personer, for hver valgperiode.

Hvert år bliver der holdt to regionsældrerådsmøder for de valgte regionsældrerådsmedlemmer samt mindst to temadage, hvor flere end de udpegede regionsældrerådsmedlemmer fra de kommunale ældreråd kan deltage. Temadagene behandler især emner af interesse for det regionale og kommunale samarbejde omkring de ældre – specielt indenfor sundhedsområdet og trafik.

Regionsældrerådet høres i sager, der har de ældres interesse – for eksempel sundhedsaftalerne og frivilligt arbejde i sundhedsvæsnet. Regionsældrerådet er blandt andet repræsenteret i Kontaktforum for brugere af sundhedsvæsnet og den tværsektorielle demensgruppe i Region Sjælland.

Kommentarer