Faxe Ladeplads

Regionstogene skal have ny fjernstyring

Faxe Ladeplads: Østbanen mellem Køge og Faxe Ladeplads får et nyt fjernstyringssystem, der tager højde for kabelsvigt eller geografisk betingede nedbrud

Jernbaneselskabet Regionstog A/S, der dækker Region Sjælland, har, efter et EU-udbud, valgt Bombardier som leverandør til ny samlet fjernstyringsløsning, der skal samle en lang række sikringsanlæg og tilknyttede teknologier.

Fjernstyringscentralerne skal udføre trafikstyrings- og disponeringsopgaver for de 36 stationer og cirka 125 overkørselsanlæg for sikrede jernbaneoverkørsler, som Regionstog har ansvaret for på Østbanen, Lollandsbanen, Oddersherredbanen og Tølløsebanen, skriver Ingeniøren.

De to nye fjernstyringscentraler, der koster 6 millioner kroner, skal placeres på henholdsvis Jernbaneplads i Holbæk og Banegårdspladsen i 4930 Maribo.

Valget er foretaget ud fra kriterierne pris, teknisk løsning og leveringssikkerhed med en vægtning på henholdsvis 40, 40 og 20 procent. Bombardier var halvt så dyre som det højeste bud der lød på godt 12 millioner kroner.

Løsningen skal senest være leveret og implementeret inden udgangen af 2012, oplyser Regionstog til Ingeniøren.

 

Kommentarer