Regnfuld Vandrefestival i Faxe Kommune
Faxe Kommune: Naturen sig fra den regnfulde side til Vandrefestivalen i Region Sjælland og det betød færre deltagere end tidligere år
På festivalens 1. tur i hjertestien trodsede 12 personer regnen og gik en skøn tur på 6 km. Hjerteforeningen var turguide og svarede samtidigt på spørgsmål omkring foreningens virke fra interesserede deltagere. Selve hjertestien er et samarbejde imellem Gisselfeld, Hjerteforeningen og Faxe kommune.
Ugen efter viste vejret sig fra den gode side, og 22 personer deltog på en spændende fortælletur ved Vemmetofte Strandskov. Hjemmeværnsmand Flemming Hansen fortalte om området, ud fra både historien, myter og sagn, det var en meget levende fortælling, flere af deltagerne var lokal kendte, og det gav anledning til flere spørgsmål og det gav en spændende dialog.
Læs også: Kommunen deltager i Vandrefestival Sjælland
http://faxe.netavis.dk/kommunen-deltager-vandrefestival-sjaelland
Den 1. september kunne man deltage på en gåtur i Dalby, desværre også på en regnfuld dag, 7 mødte op og gik en skøn omkring Dalby.
Den 3. september kom sommeren igen over Faxe og 12 personer mødte op til en tur omkring Hovby enge. På selve turen var der mulighed for at høre vandets rislen, se både får og køer. Turen blev afsluttet med et besøg i Cafe Ådalen på Faxe Sundhedscenter.
Den 6. september var der gåtur i Faxe Kalkbrud, solen skinnede fra en skyfri himmel og det fik 30 mennesker ud at gå. Geolog Aage Andersen fortalte om kalkbruddets historie, og der blev kigget efter fosiler. Turen var i skarp konkurrence med Sundhedsdagen på Faxe Sundhedscenter..
Den sidste tur var i Faxe Ladeplads søndag den 7. september, et stjerneløb for børnefamilier, hvor vejret heller ikke var med arrangørerne, og det afholdt folk fra at deltage.
Kommentarer