Haslev

REMA 1000 AquaCamp en succes endnu en gang

Endnu en sommer med REMA 1000 AquaCamp er ved at gå på hæld. I denne sidste uge af sommerferien afholdes de sidste camps.

Dansk Svømmeunion er ved at gøre status på den 14. sommer med REMA 1000 AquaCamps, der afholdes i svømmeklubber landet over, blandt andet hos Haslev Svømmeklub.

Endnu en gang er det en stor succes, med omkring 4600 friske drenge og piger i vandet rundt om i svømmehallerne. I alt blev der i løbet af sommerferien afholdt 103 camps fordelt på 52 svømmeklubber.

Læs også: Haslev Svømmeklub er klar til sommerens AquaCamp

Hvad er REMA 1000 AquaCamp?

REMA 1000 AquaCamp er et koncept, som Dansk Svømmeunion startede op for 14 år siden. Konceptet er målrettet børn i alderen 7-12 år og kan frit bruges af medlemsklubber i Dansk Svømmeunion i de forskellige ferier i løbet af året.

Deltagelse på en REMA 1000 AquaCamp kræver ingen forudsætninger, og det kræver heller ikke et medlemskab i en svømmeklub. Der er endda også plads til børn, der endnu ikke har lært at svømme.

REMA 1000 AquaCamp varer typisk en uge og er fyldt med aktiviteter alle dagene på land og i vandet. Det er de lokale svømmeklubber, der arrangerer en eller flere REMA 1000 AquaCamps hos dem selv, med baggrund i konceptet, der er udviklet af Dansk Svømmeunion.

Der er mange forskellige måder at afvikle en REMA 1000 AquaCamp på, og det er det, der er med til at gøre REMA 1000 AquaCamp til noget helt specielt, og er med til hele tiden at udvikle REMA 1000 AquaCamp konceptet.

 

Kommentarer