Ren Fysik gav den gas til fordel for Natteravnene
Ren Fysik’s spinninghold gav den fuld gas i pedalerne til fordel for Natteravnene i Haslev og samlede ind til Natteravnenes arbejde for de unge i Haslev.
Søndag den 18 november havde Ren Fysisk inviteret til 4 timers spinning, hvor overskuddet gik til Natteravnene i Haslev. Dan Taxbøl formand for Natteravnene i Haslev var en tur forbi Ren Fysik kort før juleaften for at hente den tidlige julegave til Natteravnene
” Vi er utrolige glade og ikke mindst afhængige af hjælp fra de lokale erhvervsdrivende, som sikre at vi kommer på gaden” siger Dan Taxbøl.
Budget er ikke stort for Natteravnene – ca. 12 kroner for hver timer de er på gaden om året. Og pengene bruges ikke til lønninger, da alle er frivillige og ulønnet. Men de bruges udelukkende til: Sidste skoledag som afholdes sammen med SSP og kurser til Natteravnene.
”4 timer på en cykel for Natteravnene, det tager vi hattene af for” sagde Dan Taxbøl som havde været der på dagen for at sige tak til deltagerne for deres støtte. Ren Fysik, Instruktør og deltagere bidrog alle til at skrabe 2.600 sammen til Natteravnen ”En stor del af vores årsbudget, så vi håber vi kan gentage succesen.” Siger Dan Taxbøl
Kommentarer