Haslev

Ren Nostalgi spiller til Paraplyaften i Kirkehuset

ren_nostalgi

Haslev: Onsdag aften inviterer Haslev Kirke og Café Paraplyen til fællesspisning og levende musik i Kirkehuset

Onsdag den 11. september er der igen Paraplyaften i Kirkehuset i Haslev.

Den levende musik står det lokale band Ren Nostalgi for og de underholder sammen med gæstesolisten Betty Gregers Arendt og gæstemusikerne Peter Arendt der er kirkens organist og sognepræst Werner Fischer-Nielsen.

Læs også: Vellykket paraplyaften i Kirkehuset i Haslev i aftes

Menuen består af hamburgerryg med tilbehør samt kaffe og kage. Maden koster 40 kroner. Der er i øvrigt altid plads til flere frivillige der vil hjælpe med madlavning, borddækning og oprydning.

Paraplyaftenen er arrangeret af Café Paraplyen i Haslev, Gården & Genbrug samt Haslev kirke. Alle er velkomne og der kræves ikke tilmelding.

Der er Ren Nostalgi og paraplyaften i Kirkehuset i Haslev, onsdag den 11. september klokken 17.30.

Kommentarer