Faxe by

Ren ‘søforklaring’ fra Faxe Forsyning

Se billedserie

Debat: Den forklaring med foto (i alt 5 sider) som direktøren for Faxe Forsyning har indsat på selskabets hjemmeside den 15. juni 2016   –  ”køber” vi ikke!

Indsendt af Svend Aage Hansen, Drosselvej 3, Karise

Den ene gang efter den anden bortforklarer direktøren de opståede situationer, og ofte bagatelliserer han tingenes rette sammenhæng!

Enhver kan Google sig til kloakeringens historie i Danmark, og kloaksystemernes opbygning siden 1970 er almindelig viden for personer som bare følger lidt med i, hvad der sker rundt omkring i kommunerne og nu forsyningsselskaberne. I direktørens redegørelse er der ligeledes en forklaring om overfaldsbygværker og deres funktion, som er en ren ”søforklaring”.  Man har nu etableret elektronisk overvågning af overfaldsbygværkerne, men sparet den fysiske inspektion, så en eventuel opstået situation ikke opdages, før det er for sent.

Det er ikke første gang Faxe Forsyning laver fadæser!

Hvem kan ikke huske kloakering af Sofiendalsvej i Haslev, nedlæggelse af Fakse Ladeplads renseanlæg, som i flere år manglede almindelig vedligeholdelse, overløb på engene ved Fakse Ladeplads, som blev bortforklaret med, at det var afføring fra dyr, etablering af underdemissioneret trykledning til Faxe renseanlæg, reparation af 3 pumper efter 4 måneders brug.  Dette kan skyldes, at man har undladt at etablere grovrist ved indløb i systemet?

Og nu er man ved at pålægge 2600 ejendomme i det åbne land, én  –  i mange tilfælde –  unødig kloakering med omkostninger på 80.000  – 100.000 kr. pr. husstand ?   –  Det er bare lidt af udviklingen!

Der er den 15. juli 2016 stillet nogle tekniske spørgsmål m.v. til Faxe Forsyning. Men de kan ikke besvares p.t.  –  men først engang i august, måske p.g.a. manglende personale med teknisk viden i ferietiden?    Direktøren er udgået fra Søværnet med kontor og logistik – men ingen ingeniør uddannelse! Indkøb af en mekanisk rist vil igen være en fejlinvestering, før man har undersøgt og analyseret alle faktorer i den opståede situation!

Det rette sammenhæng på det forurenet udslip fra udløb på sygehus engen til Faxe Å er følgende:

Den 26. juni 2016 opdager en borger det enorme udslip og optager 50 fotos som dokumentation. Omhandlede materiale sendes til formand for Teknik og Miljø Ivan Lilleng, som ikke svarer tilbage?  –  Ved telefonopkald den 5. juli til ovennævnte er beskeden ”Jeg er på ferie, men du kan eventuelt ringe til Faxe Forsyning”!

Faxe Forsyning må på dette tidspunkt være vidende om det store udslip, da der var blevet udsendt mandskab til at montere yderligere sikring af den åbenstående rist (100 cm.)  Den fastgørelse af risten er herefter medvirkende til at standse al ”ren spildevand” (direktøren udtaler) som dog opspædet skal passere risten.

Ved efterfølgende kraftig tilstrømning den 11 juli er risten total tilstoppet, så den forhindrer gennemstrømning med det resultat, at spildevandet står tilbage i rørsystemet, og man har på intet tidspunkt oplyst om en nedstyrtning i en gennemløbsbrønd på Præstøvej, som kan have medvirket til yderligere blokering af systemet?

Den 12. juli går Ole Vive og Svend Aage Hansen ind i sagen og starter debatten i Netaviserne og Dagspressen samt Regional radioen, efter at man havde besigtiget udløbet og affotograferet hele området og ikke mindst den tilstoppede rist (se alle foto).

Med henvisning til debatindlæg 4. juli 2016 (Ny nedtur for Faxe kommune  –  Denne gang dårligt nyt om Faxe Forsyning) i Netaviserne og Dagspressen efterlyser vi også her i denne sag formand for teknik og miljø  og bestyrelsen i Faxe forsyning,  –  Ja, også Faxe Byråd, da borgerne ikke fortsat kan være tjent med, at der ikke er styr på de store enorme investeringer og fejlslagne projekter, som direktionen for selskabet hele tiden pålægger borgerne?

”Nok er Nok”!

Kommentarer