Haslev

René Tuekær: Henrik Christensen husker dårligt

I Dagbladet den. 10. januar skriver udvalgsformanden for Uddannelsesudvalget, Henrik Christensen at Borgerlistens høringssvar til skolestrukturen falder udenfor kommissoriet, og som Borgerlisten selv skulle have besluttet i Uddannelsesudvalget.

Skrevet af: René Tuekær, Gruppeformand for Borgerlisten (Å)

Uddannelsesudvalget behandlede kommissoriet på sit udvalgsmøde den. 30. august 2011, og det blev godkendt af de tilstedeværende udvalgsmedlemmer. Dog ikke Borgerlistens repræsentant, Martin Hillerup. Han kunne ikke godkendte indstillingen og fik følgende protokollat på beslutningen.

Dette citeres:”Martin Hillerup kan ikke godkende indstillingen. Borgerlisten ønsker stadig ikke, at der arbejdes med scenarier, der indebærer flytning af 7 – 9 klasser på Hylleholt-, Rollo-, Karise-, Møllevang- og Bavneskolen, bl.a. pga at udgifter til transport af elever vil blive for høj, og at flytningen er ødelæggende for bysamfundene”. Citat slut. Sagen blev i øvrigt besluttet i Uddannelsesudvalget og blev ikke sendt videre til Byrådet. Så Borgerlisten har ingen aktier i dette kommissorium. Det er jo derfor, at vi bl.a. kommer med vores høringssvar!

Læs også: Delte meninger om skolestruktur i udvalget

Borgerlisten har i uendelig god tid udtalt sig i sagen. Endvidere kan jeg som gruppeformand for Borgerlisten supplere med, at Borgerlisten utvetydigt under budgetforhandlingerne udtalte sig om skolestrukturen samt gav klart udtryk for, at vi ville komme med vores eget høringssvar i skolestrukturen. Flere gruppeformænd udtalte ved den lejlighed, at det var ingen i tvivl om. Derfor undres jeg over, at formanden for Uddannelsesudvalget og gruppeformand for venstre er overrasket. Borgerlisten afventer nu den videre proces i denne sag.

Kommentarer