Haslev

Rent nok til genbrugsbeholderen?

Hvornår er materialer rene nok til at komme i genbrugsbeholderen?

Det kommer snart som ingen overraskelse, at metal, glas og hård plast skal skylles, inden det kommer i genbrugsbeholderen. MEN hvor rent skal det egentligt være?

En god tommelfingerregel er, at det skal være fri for rester. Det betyder ikke, at det skal være pinligt rent. Giv det et let skyl i koldt vand, og vask det værste væk med opvaskebørsten. Så er det klar til at komme i genbrugsbeholderen.

Der er lang vej fra din affaldsbeholder til genanvendelsesanlægget. Madrester tiltrækker fluer, rotter og lignende. Det er ikke optimalt for genanvendelsesprocessen eller for de kære ansatte, der håndterer materialet. Så giv det et skyl og gør en forskel, lyder det fra Faxe Forsyning.

Kommentarer