Haslev

Reolerne er på plads igen på Haslev Bibliotek

Haslev Bibliotek har fået en ny skranke fælles for bibliotek og borgerservice samt indført selvbetjent åbningstid

På Haslev Bibliotek er der sket store forandringer. Der har været rodet i et stykke tid på biblioteket, men nu er næsten alting kommet på plads igen. Og det er slut for denne gang, med de larmende håndværkere overalt. Der er flyttet rundt på mange funktioner og lånerne er så småt begyndt at vænne sig til de nye placeringer.

Der er også blevet indrettet en fælles skranke for bibliotek og borgerservice.

Sidste skridt i ændringerne på Haslev Bibliotek er indførsel af selvbetjent åbningstid. Det vil betyde, at man kan benytte biblioteket fra tidligt om morgenen til ud på aftenen. Hvis man er oprettet som låner og har en pinkode, kan man selv logge sig ind i biblioteket, og på egen hånd benytte alle vores tilbud. Der bliver videoovervågning i biblioteket af hensyn til brugernes tryghed og for at undgå tyveri, hærværk og lignende.

Der vil fortsat være samme betjente åbningstid som nu. Her kan man få hjælp til at finde information, få anbefaling af gode bøger, eller få praktisk hjælp til at bruge biblioteket. Bibliotekarerne er fortsat at finde i voksenudlånet og i børnebiblioteket.

Forandringerne er et led i Udviklingsplan for Faxe Kommunes Biblioteker og Borgerservice. Planen blev vedtaget af Faxe Byråd i 2010.

 

Kommentarer