’Reservebedstes Klub’ søger frivillige og børnefamilier
Rønnede: Faxe Kommune har valgt at sætte fokus på samvær og nærvær mellem to generationer, nemlig børn og de ældre.
Faxe Kommune ønsker at etablere en ny ordning, Reservebedstes Klub, hvor det bliver muligt for børnefamilier at få kontakt til en bedste.
Onsdag den 5. oktober klokken 17.00 afholdes der et informations– og arbejdsmøde om ’Reservebedstes Klub’, på Dalgården, Thujavej 19 i Rønnede.
Faxe Kommune ønsker at sætte fokus på den gensidige glæde og læring, der kan ske mellem de to generationer. Samtidig giver klubben mulighed for at bedste kan gøre en forskel i lokalsamfundet og få kontakt til en generation de ellers ikke har kontakt med.
Alle der er del af en børnefamilie eller er bedste og har lyst til at være frivillig, er velkomne. På mødet vil det være muligt at stille spørgsmål og blive en del af den arbejdsgruppe, som efterfølgende vil blive sat sammen.
Har du ikke mulighed for at deltage på mødet eller har du spørgsmål kan du kontakte frivillighedskoordinator Judit Bodal på telefon 21 17 88 12 eller mail broda@faxekommune.dk.
Kommentarer