Rigtig gode resultater for Haslev Svømmeklub ved LM
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2017/03/haslev_svoemmeklub_lm-620x380.jpg)
Haslev Svømmeklub vandt 36 medaljer ved Landsmesterskaberne i Ikast I weekenden.
I weekenden 11-12 marts deltog Haslev Svømmeklub ved de årlige landsmesterskaber i Ikast, hvor cirka 860 svømmere deltog. Fra Haslev var hele ’Konkurrence- og talentholdet’ med, og da det ved LM i 2016, blev til hele 34 medaljer til svømmerne, var forventninger høje.
Igen i år blev forventningerne indfriet for det blev til hele 36 medaljer, 29 individuelle og 7 i holdkapperne.
Medaljevinderne i de individueller løb var:
- Amalie Wichmann Larsen – 2 guld og 2 sølv,
- Nicole Jensen – 1 guld og 2 sølv,
- Sofie Nielsen 1 guld og 3 sølv,
- Petrine R.E. Sørensen – 1 guld, 2 sølv og 1 bronze,
- Christoffer Vejlbo Hansen – 1 guld, 1 sølv og 1 bronze,
- Hjalte Møller – 4 sølv,
- Frederik Kongstad Hansen – 2 sølv,
- Olivia 1 sølv og 1 bronze,
- Mejse Jakobsen – 1 sølv,
- Noel Sander Vestergaard – 1 sølv
- Victor Eibye – 1 bronze
Herudover blev der sat mange personlige rekorder og der var mange der var meget tæt på medaljer.
I holdkapperne var der 2 gange guld til Sisse Berg Olesen, Lærke Møller, Petrine R.E. Sørensen og Amalie Wichmann Larsen i henholdsvis 4×50 meter medley og 4×50 meter fri. Der var 2 gange bronze til Anna Lind Petersen, Nynne Jakobsen, Olivia Møller og Sofie Nielsen også i 4×50 meter medley og 4×50 meter fri. I 4×50 meter fri var der også en bronze til Christoffer Vejlbo Hansen, Theodor Kongstad, Hjalte Møller og Thor Tørngren. I 4×100 meter medley var der sølv til Nicole Jensen, Laura Mikkelsen, Lise Coermann Nygaard og Emmely Andersen og i samme disciplin for drenge var der bronze til Frederik Kongstad Hansen, Noel Sander Vestergaard, Victor Eibye og Frederik Birch Jørgensen.
Næste udfordring er for de fleste svømmere klubmesterskaberne i slutningen af april og med så mange gode svømmere er der helt sikkert lagt op til et spændende stævne. Her er det alle svømmere fra svømmeklubben, der kan deltage, både motionister og børn i svømmeskolen. Mere info omkring stævnet og svømmeklubben kan finde på www.haslevsvoemmeklub.dk.
Enkelte svømmere deltager desuden ved Østdanske mesterskaber i Ringsted 21-23 april. For at deltage i dette stævne skal svømmerne have opnået specifikke kravtider.
Denne artikel er et læsertip. Du kan også tippe Netavisen Faxe.nu ved at sende billeder og tekst til tip@faxe.nu.
Kommentarer