Faxe Ladeplads

Rivierafesten i Faxe Ladeplads var en stor succes

visens_venner_riviera_13

Faxe Ladeplads: Godt vejr og rigtigt mange gæster betød at årets Rivierafest blev en stor succes

Rivierafesten i Faxe Ladeplads sluttede festligt søndag med sildebord og underholdning af Visens Venner og De To Troubadurer. Sildebordet var som det efterhånden er blevet en fast tradition sponseret af SuperBrugsen og SuperSpar.

De mange frivillige har ydet en flot indsats, nogen i døgndrift, for at festivalen skulle køre godt.

Fredag tilbød Rivierafesten som noget nyt et væld af spændende aktiviteter for børn i det store telt. I sær rodeo tyren var populær og både unge og ældre skulle afprøve deres evner.

Fredag var en festlig aften ved Rivierafesten. I det lille telt blev en af sidste års store succes’er, Karaoke gentaget.

I det store telt var en rigtig herre middag med kød ad libitum. Der var desuden super underholdning, både festligt og fornøjeligt. Først spillede Sømandsorkestret og dernæst gik husorkestret fra Faxe Musikcafe på scenen med sangerinder. Det var en stor succes.

Det traditionelle Riviera-fest kræmmermarked åbnede lørdag. Her stod kræmmerboderne tæt på begge sider af Hovedgaden. Rigtigt mange, både lokale og turister, benyttede sig af lejligheden til at fylde poserne med gode tilbud. Det var som sædvanligt Førslev spillemændene der leverede musikken og man kunne stille sultne med både pølser, pandekager og popcorn.

Lørdag aften sydede det store telt af musik og stemning. Underholdningen blev leveret af det populære orkester 5Alive og der var fuld skrue på.

Kommentarer