Faxe Ladeplads

Rivierafestens musikprogram er klar

riviera_210711_1

Faxe Ladeplads: I den kommende weekend afholdes den traditionelle byfest, Rivierafesten i Faxe Ladeplads

Fra fredag den 25. juli til og med søndag den 27. juli afholdes den 54. Rivierafest på byens hovedgade og i Lunden.

Det lokale handicapband Krudtuglerne spiller fredag klokken 16.00 i det lille telt.

Jazztrioen After Beat spiller swing jazz klokken 20:30 i det lille telt.

Både lørdag og søndag fra klokken 10.00 underholder Førslev Spillemænd de mange besøgende til kræmmermarkedet på Hovedgaden. Kræmmermarkedet åbner dog allerede klokken 9.

Læs også: Rivierafesten i Faxe Ladeplads nærmer sig

Lørdag fra klokken 13.00 til 16.00 er der som noget nyt Sodavandsdiskotek for børn op til 12 år i det store telt. Discjockey er 12-årige Peter Johansen.

Lørdag klokken 16.30 spiller Astro Divine pop-rock-punk i det lille telt.

Keld Sand og Niko spiller 50-60’er evergreens klokken 20:30 i det lille telt.

Lørdag aften under spisningen af den helstegte pattegris i det store telt, leverer Kondi hyggemusik.

Billetter til spisningen sælges i det lille telt fra klokken 10 fredag den 25. juli. Sidste frist er lørdag klokken 15.00. Det koster 95 kroner for voksne og 50 kroner for børn.

Faxe Musikcafés husband Chanda og Boomerang spiller klokken 21 i det store telt.

Og endelig sørger Visens venner traditionen tro for underholdningen til det gratis sildebord, søndag klokken 12.

Rivierafesten afholdes af Faxe Ladeplads Borger- og Erhvervsforening

Kommentarer