Faxe Ladeplads

Rivierafestens tøsefrokost er blevet aflyst

Faxe Ladeplads: Der bliver ingen tøsefrokost i år – der er kommet for få tilmeldinger

Rivierafestens tøsefrokost, der normalt afholdes mellem 13 og 16 om lørdagen, er blevet aflyst. Det skyldes for få tilmeldinger.

Det betyder at Tøf-orkestret, der plejer at underholde tøserne, i stedet spiller i det lille telt i Lunden, mellem klokken 13 og 16. Her skulle Christan Kjær have spillet folkemusik mellem klokken 15 og 16. Han spiller nu i stedet for de morgenfriske der mødes i det lille telt klokken mellem 8.30 og 10.30 til den gratis morgenmad, der er sponseret af SuperBrugsen og SuperSpar.

Det unge rock-band “Astro Divine, der skulle have spillet fra 18 til 19 flytter en time frem og spiller fra 17 til 18.

Sidste års store nyhed, Karaoke starter på pladsen klokken 20 og det varer til klokken 24.00.

Læs også: Rivierafesten kulminerer om lørdagen

I aften er serveres der, helt efter planen, Faxe Egnsret i det store telt fra klokken 18.00 til 20.00. Det er en lækker bryggergryde med fint oksekød, mos og marineret spidskålsgarniture. Prisen er 129 kroner for voksne og 50 kroner for børn.

Klørdag aften i Lunden rundes af med en koncert af 5Alive, der spiller glad dansemusik i det store telt fra 21 til klokken 01.00, hvorefter festen lukker ned.

Læs også: UpArt på Gefionpladsen til Rivierafesten

Der er i år også fuldt program på Gefionpladsen. Det er den lokale kunstforening UpArt der står for programmet med både workshops, moderne jazz og Elektro på Gefionpladsen.

Kommentarer