Rivierafesten’s traditionsrige tøsefrokost
Faxe Ladeplads: Fredag er sidste frist for køb af billetter til den traditionsrige tøsefrokost .
Tiden nærmer sig for årets Rivierafest i Fakse Ladeplads og fredag er sidste mulighed for at købe billetter til tøsefrokosten. Frokosten afholdes lørdag den 23.07 kl. 13 – 15.30 i det store telt i Lunden og der serveres 2 anretninger. Den første bliver med tapas: lakserulle, kyllingpaté, pølse og pastasalat. Den anden er med ost og lidt sødt.
“Vore lokale Ørkensønner, 6 friske tjenere, vil forkæle os med god service og sjove indfald. TØF-orkesteret, vores fantastisk dygtige musikere, som kun samles denne ene gang om året, kommer og laver musikalske løjer.” Siger Hanne Løkke Winther, Faxe Ladeplads Borger & Erhvervs Forening, til Faxe.nu.
Hanne fortsætter: “Billetter købes hos Laurits (27147036) eller i Frederiks Villa senest den 08.07. Den koster kun 150 kr. for en oplevelse du sent glemmer!”
Kommentarer