Haslev

Robot hjælper skoleelev efter et større trafikuheld

teleprescense_tobot_vgo

Haslev: Med robotten VgO kan sygemeldt skoleelev deltage i både undervisning og social omgang med klassekammeraterne.

Midt i Faxe Kommunes store satsning med robotter implementeret på tværs af alle sektorer findes blandt andet teleprescense robotten VgO.

VgO er i dag placeret på Vestskolens afdeling Vibeeng i Haslev og anvendes flittigt i 6.a., hvor en af eleverne, Rian, i foråret var impliceret i et større trafikuheld. Skaderne fra trafikuheldet har betydet, at Rian går til genoptræning uden for kommunen og ikke kan følge den normale skolegang.

Men med VgO kommer Rian ofte på besøg i klassen og kan deltage i både undervisning og social omgang med de andre elever – ikke mindst har det den betydning, at Rian ikke skal gå et skoleår om, men kan komme tilbage i klassen efter endt genoptræning.

Kommentarer