Kultur

Rockabilly i verdensklasse på Centrum Pubben

Haslev: Centrum Pubben på Torvet i Haslev inviterer alle til en gratis koncert med Wild Wax Combo lørdag aften.

Lørdag den 4. juni klokken 21 spiller rockabillybandet Wild Wax Combo op til dans på Centrum Pubben på Torvet i Haslev.

Wild Wax Combo er en rockabillykvartet bestående af forsanger Rene, André på guitar, Frank på piano samt Mikael på trommer. Kvartetten opstod i 1996 efter splittelse af et andet rockabillyband The Candymen.

De spiller ‘GarageRockabilly’,der er en blanding af country og rythm & blues. Nogle af de første kendte kunstnere i denne genre var Jerry Lee Lewis, Buddy Holly og Eddie Cochrane.

Bandet spiller i hele Europa og har to gange deltaget i ’Viva Las Vegas Festivalen’ samt to gange i Seattle til ’Shake The Schack Rockabilly Ball’, den ene gang som hovednavn.

Inden da klokken 18 griller slagteren en hel pattegris. Spis hvad du kan inklusive tilbehør for 100 kroner.

Centrum Pubben ligger på Torvet 5B, 4690 Haslev

Kommentarer