Røde Kors Haslev giver 50.000 til Afrika
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2011/08/Butikken_drk_haslev.jpg)
Haslev: Helt ekstraordinært har Røde Kors Haslev sendt 50.000 kroner til Røde Kors’ katastrofefond
Normalt fordeler Røde Kors genbrugsbutikkerne i Haslev først årets overskud, der plejer at være på omkring 200.000, i forbindelse med årsafslutningen. Men millioner af mennesker på Afrikas Horn – navnlig børn – er døde eller forventes at ville dø, hvis der ikke kommer tilstrækkelige forsyninger af rent vand og fødevarer nu, skriver Sjællandske. Røde Kors er nogle af de eneste, som er i området og beslutningen om at sende de 50.000 kroner, til katastrofefonden, blev da også truffet af en 100 procent enig bestyrelse.
Røde Kors genbrugsbutikken på Jernbanegade 54 har åbent 10 til 17 på hverdage og 10 til 13 på lørdage. Den første lørdag i måneden mellem 10 og 13 er der desuden åbent for salg direkte fra møbellageret.
Det er ikke nødvendigt at være medlem af Røde Kors for at blive frivillig, henvendelse kan se på telefon 56 31 54 10.
Kommentarer