Dalby

Røde Kors mangler indsamlere i Dalby-Rønnede

roede_kors

Dalby: Røde Kors i Dalby-Rønnede håber at rigtigt mange vil bruge tre timer som indsamlere til landsindsamlingen

Søndag den 6. oktober mellem klokken 11 og 14 afholder Røde Kors i Danmark landsindsamling. Der er brug for indsamlere både i Dalby og Rønnede området, også gerne folk, der har bil, så man kan komme ud i landdistrikterne.

Det indsamlede beløb vil i år gå til de mange flygtninge i Syrien, som må leve et liv, som ingen af os danskere kan forestille sig.

– Vi har det så godt på alle måder i Danmark i forhold til blandt andet Syrien, så vi må altså op af stolene og ud med bøsserne den søndag. Det drejer sig kun om 3 timer, og mange af os har jo alligevel godt af at motionere lidt, siger Bendt Hansen fra Røde Kors i Dalby-Rønnede

Man kan melde sig som indsamler til Mona Døssing på telefon 5639 8124.

Man kan også melde sig som indsamler på Røde Kors’ hjemmeside.

Kommentarer