Rødvig-drab: Anders blev kvalt med bælte

Rødvig: Anders Mark Hansen er blevet dræbt med slag mod hoved og krop og efterfølgende blevet kvalt med et bælte

Den 33-årige mand, som i går blev anholdt i sagen, blev i eftermiddag fremstillet for en dommer, sigtet for drab.

Under grundlovsforhøret, før dørene blev lukket, kom det frem, at Anders Mark Hansen er blevet dræbt med slag mod hoved og krop og efterfølgende blevet kvalt med et bælte, skriver TV 2.

Den sigtede 33-årige mand har ifølge Ekstra Bladet gennem en årrække arbejdet som fængselsfunktionær, hvor han har passet på indsatte i de danske fængsler. Han nægter sig skyldig i drab.

Kommentarer