Faxe Ladeplads

Rød 1. maj i Faxe Ladeplads og Store Heddinge

finn_klarskov

Faxe Ladeplads: Enhedslisten markerer traditionen tro den internationale kampdag i Faxe Ladeplads.

Enhedslisten i Faxe og Stevns samler kræfterne og holder fælles 1. maj.

På Stevns er der morgenkaffe klokken 7.30 i ”Det Røde Palæ” i Snurretoppen i Store Heddinge og i Faxe er der møde klokken 14 ved Flagstangen i Faxe Ladeplads. I år er det 27. gang at der er 1. maj møde i Faxe Ladeplads.

To folketingsmedlemmer lægger vejen forbi valgkredsen: Klokken 8.00 taler Christian Juhl i Store Heddinge og klokken 14.30 taler Frank Aaen i Faxe Ladeplads. Den lokale folketingskandidat Finn Klarskov S. Jensen taler begge steder.

– Vores to lokalafdelinger udgør tilsammen Enhedslisten i Faxe Valgkreds. Siden kommunalvalget har vi hver for sig markeret os i vores kommuner. Derfor er det oplagt, at vi går sammen om at fejre arbejdernes internationale kampdag med vores medlemmer, udtaler Sejer Folke, kontaktperson for Enhedslisten Stevns og fortsætter:

– Det er vigtigt, at vi åbner ud mod folk, der ikke er organiseret i vores parti. Derfor er alle, der sympatiserer med os, velkomne i Store Heddinge og i Faxe Ladeplads.

Desuden underholder Helle Reumert og Eddie van Lütje klokken 9.00 i ”Det Røde Palæ” med gode sange fra blandt andet den røde sangskat.

Ved Flagstangen kna man løbe økologisk øl, vand, vin, kaffe, kage og grillede pølser.

Den internationale kampdag markeres fredag den 1. maj fra klokken 07:30 i Snurretoppen i Algade i Store Heddinge samt fra klokken 14 ved Flagstangen, Øster Søvej i Faxe Ladeplads.

Kommentarer