Terslev

Røgkanon udløste brandalarm til klassefest

Terslev: En røgkanon gjorde en klassefest for 2. klasse mere underholdende end ventet, da brandalarmen ikke kunne skelne mellem fare- og festrøg.

På Terslev Skole skulle 2. klasse fredag aften den 25. november hygge med klassefest og overnatning på skolen, som endte med deltagelse af brandvæsnet, da brandalarmen blev udløst, skriver TV ØST.

Til klassefesten havde en forælder valgt at medbringe en røgkanon, men da røgen blev sat i gang kunne brandalarmen ikke skelne mellem fare- og festrøg.

Som følge af den udløste brandalarm ankom tre slukningskøretøjer og en indsatsleder til stedet, selvom den var blevet afmeldt.

Situationen var til stor underholdning for børnene, men forældrene risikerer at modtage en bøde på 5.000 kroner for den falske alarm.

Kommentarer