Rønnede boligselskab søger en ejendomsfunktionær

Rønnede: Rønnede boligselskab søger en ejendomsfunktionær der er bosat i området.
Da den ene af Domea.dk’s medarbejdere går på pension efter 27 års ansættelse, søger Rønnede boligselskab en ny medarbejder, der sammen med ejendomsmesteren vil udgøre et godt team i de to afdelinger i Rønnede-området.
Arbejdsopgaverne vil primært bestå af servicering af afdelingernes 166 lejemål samt affaldshåndtering, syn, pleje af grønne områder, snerydning og andre forefaldende opgaver. Du skal kunne arbejde selvstændigt, og du vil sammen med ejendomsmesteren have indflydelse på tilrettelæggelsen af dine arbejdsopgaver.
Der er tilknyttet snevagt til ansættelsen, hvorfor vi vil foretrække, at du er bosat i området. Du skal selv stille bil til rådighed og vil blive afregnet efter statens takster for kørsel.
Rønnede Boligselskabs to afdelinger ligger i henholdsvis Dalby og Haslev.
Ejendomsfunktionærens primære opgaver er:
- Beboerservice/reparationer i afdelingerne
- Synsforretning
- Affaldshåndtering
- Vedligehold og pleje af grønne områder
- Sneberedskab
- Øvrige forefaldende opgaver.
Kvalifikationer
- Erfaring med håndværksmæssige opgaver
- Kørekort og bil og gerne trailer
- Evt. synskursus
- Basalt kendskab til IT på brugerniveau (PC, tablet og smartphone)
- Ren straffeattest.
Endvidere vil der blive lagt vægt på, at du er:
- Serviceorienteret og har gode samarbejdsevner
- Venlig og imødekommende optræden overfor beboere og kolleger
- Arbejder lige godt alene som sammen med andre
- Er selvstændig, struktureret, effektivt, fleksibel og initiativrig
- Har ren straffe- og børneattest.
Domea.dk tilbyder
Domea.dk tilbyder gode udviklingsmuligheder og arbejder målrettet med udvikling af alle medarbejderes kompetencer. Vi tror på, at spændende opgaver, selvstændighed og fleksibilitet i jobbet giver tilfredse medarbejdere og gode resultater.
Løn og pension i henhold til gældende overenskomst mellem Boligselskabernes Landsforening og Ejendoms- og Servicefunktionærernes Landssammenslutning. Du tilbydes desuden en privat-hospitalsforsikring, og du bliver også omfattet af sundhedsordning hos PensionDanmark.
Kontakt og ansøgning
Vil du høre mere om jobbet, kan du ringe til driftsleder David Noval på telefon 30 43 93 53.
Vi beder dig søge jobbet via linket nederst på siden her og ser frem til at modtage din ansøgning vedlagt CV senest 1. april 2016. Samtaler forventes afholdt i uge 15.
Domea.dk er en almen bygge- og boligadministration. Vores kunder er almene boligorganisationer over hele Danmark, der tilsammen ejer 42.000 almene lejeboliger. Domea.dk er non-profit, men drives med fokus på forretning for at sikre vores kunder mere service for færre penge.
Kommentarer