Rønnede

Rønnede-have med i ny bog fra Claus Dalby

marianne_folling

Rønnede: Marianne Follings have ved Rønnede er med i en ny bog fra den kendte havemand og forfatter Claus Dalby.

Den kendte havemand, forlægger og forfatter Claus Dalby har valgt at anvende en lokal have i en ny bog.

Marianne Folling, der tidligere havde staudeplanteskolen ‘Tidens Stauder’ på Nymarksvej 32 i Rønnede, er en af de få personer i Danmark der eksperimentere med det der kaldes ‘Naturligt plantedesign’, hvor det hele er lidt mere vildt. Marianne mikser naturlige stauder med græsser. Det handler om at lave bede med planter som har form, tekstur og struktur – bede som også er smukke om vinteren.

Læs også: Åben Have i tre lokale haver i weekenden

Marianne Folling  lever af at lave havedesign hvor stauder og græsser er en vigtig del af designet. Derudover skriver hun haveartikler til haveselskabets blad ‘Haven’ og holder foredrag om stauder og græsser, og deres anvendelse.

– Jeg kender Claus Dalby, dels gennem nogle haveveninder, dels gennem sociale medier som bloggen, facebook og instagram. Claus har kendt min hvide allé i mange år, men det var første sidste år at han kom for at se på de nyeste tiltag, fortæller Marianne Folling til Faxe.nu.

Bogen udkommer ifølge Claus Dalby først i 2017.

Interesserede kan se mange flere billeder fra Marianne Follings flotte have på www.staudebedet.blogspot.dk.

marianne_folling_

 

 

Kommentarer