Rønnede

Rønnede IF gymnastik holder lokalopvisning lørdag

Rønnede IF gymnastik inviterer til deres lokalopvisning i Rønnede hallen lørdag.

Lørdag den 25 marts inviterer Rønnede IF gymnastik til deres lokalopvisning i Rønnede hallen. Indmachen starter klokken 14.00 og der sluttes af cirka klokken 17.30.

– Vi byder på super dag fyldt med flot gymnastik lige fra vores små Dansemus til vores dygtige springhold og mange flere fantastiske gymnaster, siger Karin Hauks, formand for Rønnede IF gymnastik. Og hun fortsætter:

– Som gæstehold får vi besøg af Fensmark frøkener og fruer & mini junior rep. Nord, som har begejstret publikum hvor end de har været til opvisning og ydermere kan det nævnes at det er første år dette hold eksisterer.

– Håber vi ses til en fantastisk eftermiddag i gymnastikken’s tegn ønsker formand Karin Hauks

Der er gratis entre og en overraskelse til børnene.

Kommentarer