Rønnede IFs U12 drenge fik en flot 2. plads
Rønnede: Rønnede IFs U12 fodbolddrenge deltog i pinsestævnet i Albertslund, hvor de fik en flot 2. plads.
Lørdag den 14. og søndag den 15. maj deltog Rønnede IFs U12 fodbolddrenge i AIF Pinse Cup 2016 i Albertslund. Der deltog flere udenlandske hold blandt andet fra Skotland, Tyskland, Holland, England og Sverige.
Efter at have vundet alle kampe i puljespillet, vandt drengene også både kvartfinalen, samt semifinalen.
– I finalen måtte de dog se sig slået af det skotske hold med 2-1. Det blev dog til en flot og fortjent 2. plads, til vores U12 hold, fortæller Jan Anderson der er bestyrelsesmedlem i RIF og han afslutter:
– Tak til Rønnede IFs venner, for at have sponseret stævnet.
Faxe.nu støtter aktive foreninger, klubber og lokale ildsjæle, og bringer nyt om kommende arrangementer og begivenheder i Faxe-området. Oplysninger og fotos samt information om arrangementer osv. kan sendes pr. e-mail til tip@faxe.nu. Det er gratis.
Kommentarer