Rønnede

Rønnede IF’s u13 drenge vandt deres DBU pulje

Efter en lang og til tider hård vintersæson lykkes det Rønnede IF’s u13 fodbolddrenge at vinde deres DBU pulje i række 3.

Rønnede IF Fodbold’s u13 drenge har vundet deres DBU pulje i række 3 og fik ved lejligheden overrakt pokaler til spillerne, sponseret af Forældreforeningen.

Alle spillerne leverede en flot præstation gennem alle kampene, og var rigtig glade for deres nye kamptøj, windbreakersæt som blev sponseret af  Rema 1000 Rønnede samt LN låse og automatik.

Rønnede IF u13 er også rigtig glade for den store interesse og tilmelding som de har fået på fodboldholdet, som på nuværende tidspunkt tæller hele 20 spillere.

– Så vi forventer en spændende sommersæson 2017 med fair-play og et fantastisk sammenhold, udtaler træner Torben Larsen og han afslutter:

– Vi takker samtidig de lokale handelsdrivende for de flotte nye spillerdragter fra bla.  Rema 1000 Rønnede samt LN låse og automatik.

Denne artikel er et læsertip. Du kan også tippe Netavisen Faxe.nu ved at sende billeder og tekst til tip@faxe.nu.

Kommentarer