Rønnede

Rønnede IF indkalder til generalforsamling

roennedehallen_roennede_hallen

Rønnede: Rønnede IF skal vælge en ny formand på den årlige ordinære generalforsamling den 27. februar

Fredag den 27. februar klokken 21 afholder Rønnede IF den årlige ordinære generalforsamling i hallens klublokale på 1. sal.

Idrætsforeningens nuværende formand Maja Wünsche Hansen, der har været formand i cirka tre år, har meddelt at hun ønsker at trække sig af private årsager.

Der skal derfor vælges en ny formand til klubbens bestyrelse. Resten af bestyrelsen genopstiller.

– Jeg overtog formandsskabet midt i en periode, og har nu valgt ikke at modtage genvalg, da jeg ønsker at bruge flere kræfter på min familie. Vi er selvfølgelig meget spændte på hvem der overtager ledelsen af den godt fungerende bestyrelse. Der er ingen tvivl om at en kommende formand vil gå en spændende tid i møde med en opgave, som er værd at skrive på cv’et, udtaler Maja Wünsche Hansen.

Dagsorden ifølge vedtægterne.

Der holdes ordinær generalforsamling i Rønnede IF fredag den 27. februar klokken 21:00, i Rønnede Hallens klublokale på 1. sal.

 

Kommentarer