Roholte’s hestevognstur til Feddet

Roholte/Faxe: Roholte Sognelaug’s traditionelle årlige hestevognstur til Feddet finder i år sted lørdag den 4. august
Roholte Sognelaug har sin årlige tur med hestevogn til Fed lørdag d. 4. august. Der er afgang klokken 14. 00 fra Roholte Gl. Skole klokken.
I vores fortravlede verden er en køretur i hestevogn med dens rolige rytme en lise for sindet . Forfatteren og filosoffen Søren Kirkegård yndede at køre med hestevogn med dens mulighed for dyb eftertænksomhed . Måske var det her han blev inspireret til mange af hans fineste tanker.
På turen køres der til Fiskerhuset hvor den medbragte kaffe drikkes. Herfra køres der videre til Fugletårnet, ude for enden af Feddet og tilbageturen går via heden med “gravhøjen”. Hestevognsturen slutter ved Roholte Gl. Skole.
Pladsen er begrænset og der bliver som regel hurtig fyldt op efter først til mølle princippet.
Man tilmelder sig på telefon 5672 5245.
Voksne betaler 75 kroner. Børn på maksimum 14 år kører gratis.
Børnene får på skift lov til at sidde sammen med kusken på hans sæde.
Roholte Sognelaug håber selvfølgelig på godt vejr. Men husk for en sikkerhedsskyld regntøj, da vognen ikke er overdækket.
Kommentarer