Faxe Ladeplads

Roklubben Viking byder nye roere velkommen

roklubben_viking_faxe_ladep

Faxe Ladeplads: Roklubben Viking byder nye roere velkommen med sikkerhedsinstruktion og start-med-roning-instruktion.

Søndag den 17. maj klokken 10.00 byder Roklubben Viking byder nye roere velkommen med sikkerheds instruktion samt ”start med roning”. Der er frokostpause mellem 12.00 og roningen afsluttes klokken 15.30.

Der vil efterfølgende være instruktion hver søndag formiddag klokken 9.00, samt instruktion onsdag klokken 18.00.

Alder er underordnet, men man skal kunne svømme 300 m. Der vil være flere fra klubben som vil støtte op gennem hele forløbet. Når man har afsluttet instruktionen og er ”frigivet” vil der stadig være roning søndage og onsdage.

Roklubben Viking tilbyder masser af hyggeligt samvær i en god klub, med god atmosfære.

Medbring almindeligt træningstøj, klubben har selvfølgelig omklædningsfaciliteter.

Vejret kan drille i Faxe Ladeplads, men hvis der er for uroligt vand, vil bådene blive pakket og der køres til Fed Havn i Præstø Fjord, så man med sikkerhed kan komme ud at ro.

Interesserede er velkomne til at kontakte rochefen Reinhard på telefon 53 58 98 05, hvor man også kan tilmelde sig.

Nye roere bydes velkommen søndag den 17. maj klokken 10 hos Roklubben Viking i klubhuset på Havnevej 10, 4654 Faxe Ladeplads.

Kommentarer