Faxe Ladeplads

Roklubben Viking starter ro-instruktion for nye roere

Roklubben Viking byder nye roere velkommen med sikkerheds- og ro-instruktion.

Lørdag den 6. maj klokken 9.00 byder Roklubben Viking nye roere velkommen med sikkerheds- og ro-instruktion.

Dagens starter klokken 9 med morgenmad og registrering af deltagerne, samt gennemgang af sikkerhedsregler. Herefter er der omklædning og øvelse i træningssalen i selve rotaget.

Der spises frokost cirka klokken 12 og derefter gøres der klar til at komme ud at ro på vandet. Dagen afsluttes cirka klokken 15.30 med rengøring af bådene og oprydning.

Deltagerne skal huske at medbringe både indendørs- og udendørstræningstøj og eventuelt en drikkedunk.

For deltagerne denne lørdag, vil der efterfølgende være ro-instruktion hver lørdag formiddag klokken 9 og hver tirsdag klokken 18.

Rosport er god sport for alle der er 9 år eller derover, men man skal kunne fremlægge dokumentation på at man kan svømme 300 meter. Kontakt den lokale svømmehal for aftale om at aflægge svømmeprøve, eller kontakt Vikings Svømmeleder Ivar Pedersen på telefon 40 52 87 66 for aftale.

Af hensyn til indkøb og planlægning er tilmelding nødvendig. Man kan tilmelde sig på e-mail til mail@roklubben-viking.dk eller til Vikings rochef Gunner Bech på telefon 40 46 06 38.

Man er også velkommen til at ringe med eventuelle spørgsmål.

Roklubben Viking holder til på adressen Havnevej 10, 4654 Faxe Ladeplads.

Kommentarer