Rokogo Koret synger i Hylleholt Kirke på søndag
Faxe Ladeplads: Der er forårskoncert med Rokogo koret fra Roholte under ledelse af Bente Schultz på søndag
Søndag den 14. april er der forårskoncert med Rokogo koret fra Roholte under ledelse af Bente Schultz i Hylleholt kirke
Koret har i år har udvidet sprogområdet til også at omfatte latin. Koret synger ”Benedictus” af Niels W. Gade og ”Agnus Dei” af Tore Aas, og dertil andre klassisk prægede sange/salmer. På den muntre side kommer ”Mads Doss” på banen, og dertil noget rytmisk pinsemusik.
Koret bliver akkompagneret af Karin Louw.
Forårskoncerten med foregår søndag den 14. april klokken 16:00 til 17:00 i Hylleholt kirke, Hovedgaden 13C, 4654 Faxe Ladeplads
Faktaboks:
Hylleholt Kirke i Faxe Ladeplads blev indviet i 1878. Initiativet til at bygge denne kirke blev taget af godserne Bregentved og Vemmetofte Kloster. Forud var gået anlægelsen af havnen i Faxe Ladeplads i årene 1862-64. Havnen er ladeplads for den kalk der produceres i Faxe Kalkbrud. Byen og omegnen hed indtil da Hylleholt, og kirken er navngivet efter dette. Havnen satte gang i udviklingen og befolkningstallet steg. På det tidpunkt tog de to godser – der var medejere af Faxe Kalkbrud initiativet til, at en del af kalkbrudets overskud skulle gå til bygning af en kirke. Projektet startede i 1875, og som nævnt blev kirken indviet i 1878, og fremtræder som en nygotisk bygning i røde munkesten, med et højt slankt tårn på 39 meter med ottekantet overbygning. Arkitekt var J.Th.Zeltner.
Kilde: Wikipedia.org
Kommentarer