Rokogokoret holder forårskoncert i Roholte Kirke
Roholte: Roholte og Hylleholt kirkes eget kor ’Rokogo’ giver en gratis forårskoncert i Roholte Kirke onsdag aften
Onsdag den 27.april klokken 19 giver ’Rokogo koret’ en gratis forårskoncert i Roholte Kirke.
Indholdet er præget af glæde og taknemlighed over foråret og livet. Og det er som vanligt meget afvekslende i form og indhold.
Som indledning synges om trompeten, der kan udsende stor ’Hurra-fanfare’ i form af et bragende ’Halleluja’. Gades fantastiske korsats over ’I østen stiger solen op’ har koret taget på repertoiret denne gang.
Edward Elgar bidrager med ’As torrents in summer’, og Hans Holm med ’Der er så meget, der kan trykke, gøre dagen trist og grå – lad os lege i livstræets krone!’ Et par muntre forårskanons, samt jublende og eftertænksomme fællessalmer.
Alle er velkomne.
Kommentarer