Rokogokoret synger julen ind i Roholte Kirke
Roholte: Rokogokoret synger traditionen tro julen ind i Roholte Kirke på onsdag.
Onsdag den 16. december er der traditionen tro julekoncert med Rokogokoret i Roholte Kirke. Koret har lovet at synge julens aller-dejligste salmer og sange
Rokogokoret øver hver onsdag aften i Sognehuset i Roholte under ledelse af Roholte kirkes organist Bente Schultz, der også underviser i musikskolen. Repertoiret spænder over danske, svenske og engelske julesange og salmer. Der synges om klokkerne, der kimer, stjernen, som skinner i nat og englene, der synger højt i kor om fred på vor jord, mens 1000 julelys tændes for barnet i krybben, nogle som flerstemmig korsang andre som fællessang.
Kirken vil være julepyntet med gran og levende lys.
Der er gratis adgang til koncerten og alle er hjerteligt velkomne.
Julekoncerten med Rokogokoret finder sted onsdag den 16. december klokken 19 i Roholte Kirke.
Kommentarer