Rolig nat for Politiet i Faxe Kommune…næsten.

Endnu en rolig weekend-nat i hele Faxe Kommune, bort set fra en enkelt større hændelse i Haslev midt på natten.
Vagtchef Ehm Christensen fra Sydsjællands & Lolland Falsters Politi kunne tidligt lørdag morgen berette om at fredag aften og natten til lørdag var forløbet helt roligt i hele Faxe Kommune, bortset fra et alarmopkald til 112 kl. 03.05 hvor meldingen lød på at to større grupperinger var røget i totterne på hinanden ude på gaden foran Bykroen i Jernbanegade, men ved flere patruljevognes ankomst til Jernbanegade var der igen faldet ro over stemningen i gadebilledet og de fleste af patruljevognene kunne igen fortsætte nattens patruljering ude i natten.
Vagtchef Ehm Christensen fra Sydskællands & Lolland Falsters Politi kunne samtidig berette om en stille og rolig nat når det drejede sig om anmeldelser om indbrud, men tog forbehold for at det endnu var meget tidligt på lørdagen og der derfor endnu kunne indløbe anmeldelser
Kommentarer