Rolig weekend i Haslev trods mange mennesker
Haslev: På trods af at rigtig mange mennesker i weekenden har været i byen i Haslev i forbindelse med Haslev Festdage og Tramperfest på Club50, så har det været forholdsvis stille og roligt for Politiet og det øvrige beredskab.
Flere tusinde mennesker har i weekendens løb været ude i Haslev’s aften og natteliv i forbindelse med afholdelsen af Haslev Festdage 2013 og det månedlige tramperarrangement på Club50, men ingen af delene har betydet nogen væsentlig stigning i antallet af rapporter hos Sydsjællands & Lolland Falsters Politi.
I forbindelse med Haslev Festdage kunne Christian Søderquist fra Faxe Brand & Rednings Samaritterenhed natten til søndag berette om at lørdagen havde været præget af småskader, som kunne klares med et plaster samt et trøstende ord, dog måtte en kvinde sendes til behandling med ambulance grundet mistanke om en sammenklappet lunge.
Club50 kunne også lørdag formiddag se tilbage på at man endnu en gang havde haft en succesfuld tramperfest med deltagelse af rigtig mange gæster, primært fra hele Sjælland, men på trods af lidt over 400 gæster så havde der ikke været nogle episoder som krævede dørmændenes indsats.
City Kebab måtte ret hurtigt melde udsolgt af de fleste varer natten til lørdag og kunne i de sidste timer kun tilbyde burgere indtil også disse var revet væk, men lørdag aften havde man igen fyldt godt op med råvarer og alle fik den mad, som de ønskede i løbet af natten til søndag.
Søndag formiddag er nedtagningen af scene og festplads i fuld sving og om kort tid vil ingen kunne se at adskillige tusinde gæster igen har haft en rigtig lokal musikoplevelse med store danske musiknavne på scenen.
Så alle har haft en forrygende festlig weekend med masser af gæster, som på alle måder har været med til at skabe en rigtig god festweekend i Haslev hvilket må siges at være en vakseægte succes.
Skrevet af Claus Michael Smith – E-mail: claus@faxe.nu
Kommentarer