Rolloskolen afholder motionsdag fredag

rolloskolens_motionsdag_1

Faxe: Rolloskolen afholder Motionsdag for 7., 8. og 9. klasse på Faxe Sundhedscenter på fredag

Fredag den 10. oktober danner Faxe Sundhedscenter igen i år den fysiske ramme for Rolloskolens Motionsdag for 7., 8. og 9. klasse.

Kontaktlærer Maja Rasmussen og de tre elevrådsrepræsentanter har planlagt en spændende dag for alle eleverne fra de tre årgange.

Dagen byder på sjove poster med forskellige udfordringer.

Sundhedskonsulenterne Anne Rosell Holt og Janie Sørensen fra Faxe Kommune bemander to af posterne, hvor elevernes rytmiske sans og paratviden udfordres.

Dagen afsluttes klokken 13.00 med at alle danser Zumba og ønsker hinanden en rigtig god efterårsferie.

Rolloskolen afholder motionsdag fredag den 10. oktober fra klokken 9.15 til 13.00 på Faxe Sundhedscenter.

Kommentarer