Dalby

Rom og ginsmagning i Dalby til fordel for Børne Cancer Fonden

Her er det Bill T. Brodersen sammen med Brian Mansgaard, som er Team Rynkeby rytter 2019.

Team Rynkeby og BTB Vin & Spiritus i Dalby afholdte i samarbejde torsdag aften rom og gin smagning, hvor deltagergebyret på 175,- gik til Børne Cancer Fonden.

Team Rynkeby rytter Brian Mansgaard havde kontaktet BTB Vin & Spiritus for at høre om det kunne være en idé at arrangere en smagning, hvor deltagergebyret blev doneret til Børns Cancer Fonden.

BTB Vin & Spiritus har ved tidligere lejligheder været med til at støtte om netop denne indsamling og sagde omgående ja tak.

Rom og ginsmagning blev afholdt i BTB Vin & Spiritus’ showroom i Dalby, og her fik deltagerne smagt en masse spændende rom og gin fra mange forskellige steder i verden.

De 16 tilmeldte deltagere samlede i alt 2.800 kroner ind og de penge går nu til et godt formål.

Det er ikke sidste gang BTB vin & Spiritus er med få at lave sådan en aktivitet, og indehaverparret Helle og Bill T. Brodersen siger god tur til alle Team Rynkeby ryttere, der tager den lange tur til Paris til sommer.

Kommentarer