Rønnede

Rønnede-firma konkurs efter storentreprenør-kollaps

konkurs

Rønnede: Rønnede Stålindustri på Industrivej overlevede ikke at entreprenørkoncernen Pihl & Søn gik konkurs i august 2013

Den lokale smedjevirksomhed, Rønnede Stålindustri, Industrivej 32 i Rønnede, har gennem mange år arbejdet for landets tredjestørste entreprenørkoncern Pihl & Søn Pihl & Søn, der gik konkurs i august 2013.

Lige efter udtalte Leif Mortensen, administrerende direktør og ejer af Rønnede Stålindustri, at de regnede med at klare sig igennem tabet.

– Det er kun fordi, det rammer så heldigt, som det kan gøre. Vi har fået faktureret, så de skylder måske godt en halv million kroner nu, men nogle gange har det været 2,5 millioner kroner, og det havde vi ikke kunne klare, sagde Leif Mortensen dengang til Børsen.

Men nu er firmaet blevet erklæret konkurs af Skifteretten i Næstved.

Læs også: Byggebranchen rammes hårdt af Pihl og Søns konkurs

Rønnede Stålindustri ApS blev stiftet i 1980. Der foreligger ingen oplysninger om hvor mange mange ansatte, der mister jobbet ved konkursen.

Advokat Gert Nissen fra Århus er udpeget som kurator.

Kommentarer