Rønnede

Rønnede firma tror på mekaniske tyverisikringer

Rønnede: Firma i Rønnede importerer amerikansk low-tech teknologi til mekanisk tyverisikring af kørende maskiner

GH Truck Training, der ligger på Poppelvej 13 i Rønnede har udvidet aktiviteterne. De importerer nu amerikansk low-tech teknologi til tyverisikring af blandt andet entreprenørmaskiner. Udstyret er baseret på rent mekaniske forhindringer, modsat de andre moderne løsninger der anvender elektronisk overvågning med alarmer, signaler og sms-beskeder.

-De er 100 procent mekaniske, det vil sige at de bruger ikke strøm, kræver ikke internet forbindelse, ingen abonnement, og derfor får brugerne heller ikke falske og forkerte beskeder i form af telefonopkald eller sms’er hvis der er kabelbrud eller antenneudfald og så videre i den digitale verden.

– Ikke fordi jeg har noget imod den digitale verdens formåen, men ting har det med nogle gange at blive unødig kompliceret, tilføjer han.

– Disse mekaniske forhindringer gør, ifølge min bedste overbevisning, at en eventuel tyv søger efter andre maskiner, afslutter Gorm Hansen

Cylinderlåsen, der kan får i fem størrelser, anbringes på rendegraveren eller bulldozeren efter at baghjulene er løftet fra jorden eller den forreste ende er løftet fra jorden af frontskovlen/dozerbladet. På en gummiged kan cylinderlåsen monteres på en af styrecylindrene, så kan gummigeden kun køre i cirkler, hvis det skulle lykkes tyven at få den startet.

Styrepindelåsen anbringes så styrepindene i en gravemaskine er låst i hver sin position, én i frem og én i bak. Hvis tyven får startet maskinen, kan den kun køre i cirkler.

GH Truck Training forhandler også låse til brændstoftankens påfyldningsstuts så opsugning forhindres samt speciallåse til lastbilsbranchen, støttebenslåse der kan monteres på traileren eller låse til containerens bagdøre.

Kommentarer