Haslev

Rønnede IF’s drenge leverede et super resultat

Roennede_IF_fodbolddrenge

Rønnede: Rønnede IF’s drenge U13 – U14 spillede overbevisende flot ved Kerteminde Cup 2014 for nylig

Rønnede IF’s drenge U13 – U14 deltog i weekenden 27 – 29 juni i Kerteminde Cup 2014. Det blev en fantastisk tur med masser at hygge og godt humør. Og på den sportslige side, en super fantastisk weekend.

– 15 drenge med en masse lyst til fodbold, leverede et super resultat som vi ikke havde turdet håbe på, med den pulje vi kom i. Fantastisk afslutning på foråret, fortæller Jan Anderson fra bestyrelsen af Rønnede IF

Stævnet startede fredag med en sejr over Gørlev på 3-0. Lørdag startede med en sejr på 1-0, over Vordingborg som er oprykkere til række 1. Herefter kom OKS fra Odense, holdet spiller i Mesterrækken, dobbelte fynske mestre 2013+2014 samt jyske regionsmestre 2014, i streetfodbold. Her blev det et nederlag på 2-0, en ret flot kamp trods nederlaget.

Så kom turen til Otterup som spiller i den Fynske A række og talentcenter til OB. Her tik drenegen et knebent nederlag på 1-0 efter en meget lige kamp. Lørdag aften spillede drengene fra Rønnede IF mod Ålholm, og fik en sejr på 1-0.

– Søndag kom kampen som vi havde frygtet, kampen mod Vejles talenthold, et brag af en kamp og med drenge som gav sig 100 procent, spillede vi en overbevisende flot kamp og vandt meget fortjent 2-0. Den havde vi ikke lige set komme, fortæller Jan Anderson og han afslutter:

– Resultatet af deltagelsen blev langt over forventning, måske en øjenåbner for drengene, man kan nå langt med den rigtige indstilling og i fællesskab.

Kommentarer