Rønnedevej 5 er sendt på tvangsauktion

Retten_Naestved_01

Faxe: En udlejningsejendom med fem lejligheder på Rønnedevej er sendt på tvangsauktion

Ejendommen på Rønnedevej 5 består af 5 lejligheder og den er ifølge BBR opført i år 1916 som en herskabsvilla. Bygningen er opført i røde mursten med tagbeklædning af glaserede tegl. Nogle af disse tegl ligger løse på taget, uden dog er konstateret synlige skader indvendigt i bygningen.

Vinduerne i ejendommen varierer fra vinduer med 1 lags glas med forsatsruder og termoforsats til termoruder.

Rønnedevej 5 A, 1. tv.: Lejlighed på 86 m², består af entré, køkken, stue, badeværelse og 1 værelse. I lejemålet er der køleskab, komfur og emhætte. Der højt til loftet og alle værelser har gipslofter.

Rønnedevej 5 A, 2. tv.: Lejlighed på 77 m², består af entre, køkken i forlængelse af stue samt 1 værelse. Der er komfur, køleskab samt emhætte i lejemålet.

Rønnedevej 5 A, 2. th.: Lejlighed på 50 m², består af entre, badeværelse samt køkken i forlængelse af stue. Der er bordkogeplade med 2 plader, køleskab, lille fritstående ovn samt emhætte i lejemålet.

Rønnedevej 5 B: Lejligheden, der er udlejet, er på 64 m², består af entré, køkken, stue, badeværelse og 1værelse. I lejemålet er køle-fryseskab, komfur og emhætte.

Rønnedevej 5 C: Lejlighed på 67 m², består af forgang, badeværelse med lille gang samt køkken i forlængelse af stue. Der er sildebensparket i stuen og køkken. Der er komfur, køleskab samt emhætte i lejemålet.

Ejendommen opvarmes med fjernvarme. Der er separat elmåler til hver lejlighed. Alle lejligheder har HFI-relæ. Der er ikke individuelle målere til vand.

Der er en stor gårdsplads bag ejendommen med gode parkeringsmuligheder for ejendommens beboere samt terrasser.

Ejendommen har et tinglyst areal på i alt 1.100 m². Ejendomsværdien er sat til 2.650.000 kroner, heraf udgør grundværdien 1.650.000 kroner.

Tvangsauktionen finder sted tirsdag den 22. oktober klokken 14:00 ved Retten i Næstved

Kommentarer