Rotter tvinger Merko i Rønnede til at dreje nøglen

Rønnede: Merko i Rønnede opgiver at genskabe omsætningen efter at Fødevarekontrollen lukkede butikken på grund af rotteekskrementer den 14. juli.
Købmand Bo Weber må nu opgive at drive Merko i Rønnede, efter butikken for lidt over 2 måneder siden blev lukket af Fødevarekontrollen på grund af rotteeskrementer på butikkens lager.
Det var ellers en lettet Bo Weber, der den 22. juli kunne meddele Faxe.nu, at Merko åbnede igen efter en uges lukning. Men Bo Weber opgiver nu kampen for at genskabe omsætningen i forretningen efter den ugelange lukning i sommer.
Købmand Bo Weber, der også driver Merko i Tappernøje, er udover sommerens lukningen også udfordret af at Rema 1000 på Vordingborgvej har slået dørene op i Rønnede
Bo Weber står tilbage med et økonomisk tab på varelageret og en lejeudgift til lokalerne på 55.000 kr. om måneden.
Kommentarer