Rønnede

Røveri mod SuperBest i Rønnede i aftes

Rønnede: To unge hætteklædte mænd truede en kassemedarbejder med et oversavet jagtgevær i går aftes i Superbest i Rønnede

I går aftes, tirsdag den 2. oktober, klokken 20:33, begik to unge hætteklædte mænd bevæbnet med et oversavet jagtgevær røveri mod SuperBest på Vordingborgvej i Rønnede

De to 20-25 årige.mænd fik udleveret et ukendt beløb i kontanter inden de stak af i løb. Kunder og personalet skal desuden afhøres yderligere.

Politiet afspærrede hele parkeringspladsen og gik straks i gang med de med tekniske undersøgelser, i håbet om at røverne har efterladt sig spor.

– Foreløbig ved vi kun, at de er slanke og var iført camouflagetøj og “røverhuer”, hvor kun øjnene var synlige, oplyser vagtchef Stefan Jensen, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Ekstrabladet.

Kommentarer