Royal Unibrew inviterer på rundvisning på lørdag

Faxe: Bryggeriet i Faxe fejrer Bryggeriernes Dag på lørdag ved at invitere de lokale borgere på rundvisning
Lørdag den 14. juni fejrer de danske bryggerier Bryggeriernes Dag. I den anledning inviterer Royal Unibrew lokale borgere indenfor på bryggeriet.
Bryggeriet åbner dørene klokken 11:00, hvor den første rundvisning starter. Der vil være 4 rundvisninger i timen.
Rundvisningen starter i Gæstehuset ved siden af Nikolines Hus ved Nørregade/Torvegade. Herfra tages deltagerne en tur gennem bryghuset, videre ind i tapperiet og til sidst vil der være lidt til de tørstige på lageret. En rundvisning tager cirka 1 time.
Det er gratis at deltage. Men man skal tilmelde sig på royalunibrew.com.
På facebook-siden ”Det Danske Ølakademi” kan hente mere inspiration om øllets verden og dele sine oplevelser fra Bryggeriernes Dag med fotos. Bedste billede bliver belønnet med et gavekort på 500 kroner.
Bryggeriernes Dag fejres lørdag den 14. juni hos Royal Unibrew, Faxe Allé 1, Faxe.
Kommentarer