Royal Unibrew markedsleder indenfor økologisk øl
Bryggeriet i Faxe, Royal Unibrew kan nu kalde sig markedsleder i det økologiske ølsegment.
Hvis man lægger salgstallene for Royal Unibrews to økologiske ølmærker, Pilsner Øko og Classic Øko, sammen, så slår Royal Unibrew Tuborg. Det viser nye tal fra Nielsen Scantrack Dagligvareindeks.
Hvis man ser på de enkelte mærker, opgjort i volumen år til dato, topper Tuborg Rå listen med en markedsandel på 28 procent. Ørbæk kommer ind på andenpladsen.
Ifølge Dansk Handelsblad ligger Royal Classic Øko og Royal Pilsner Øko på henholdsvis tredje- og fjerdepladsen, men når man lægger de to sammen, kommer Royal Unibrew op over Tuborgs 28 procent.
Kommentarer